Hvor mange planeter er der i solsystemet?
I dag regner man med, at der er otte planeter i vores solsystem: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Pluto blev frem til 2006 regnet som den niende planet, men er i dag klassificeret som en dværgplanet.
Planeterne kredser om Solen i hver deres bane og danner sammen med dværgplaneter, måner, asteroider og kometer det, vi kalder solsystemet.
Rækkefølgen på planeterne i solsystemet
Fra Solen og udad ser rækkefølgen sådan ud:
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
De fire inderste kaldes stenplaneterne (små og faste), mens de fire yderste er gas- og isgiganter, som er meget større og består hovedsageligt af gas og is.
Afstande i solsystemet – sådan hænger det sammen
Astronomer bruger ofte astronomiske enheder (AU). 1 AU er den gennemsnitlige afstand fra Jorden til Solen – ca. 150 millioner km.
Gennemsnitlig afstand fra Solen til hver planet:
- Merkur: ca. 0,39 AU
- Venus: ca. 0,72 AU
- Jorden: 1 AU
- Mars: ca. 1,52 AU
- Jupiter: ca. 5,2 AU
- Saturn: ca. 9,5 AU
- Uranus: ca. 19,2 AU
- Neptun: ca. 30 AU
Afstand fra Jorden til de andre planeter
Afstanden fra Jorden til de andre planeter ændrer sig hele tiden, fordi både Jorden og de andre planeter bevæger sig i baner omkring Solen. Her er en oversigt over mindste afstand, når planeterne står mest gunstigt i forhold til hinanden (afrundet):
| Planet | Mindste afstand til Jorden (ca.) | Hvordan kan man forstå det? |
|---|---|---|
| Venus | 40 mio. km | Ca. 100 gange længere end afstanden til Månen |
| Mars | 56 mio. km | Som ca. 140 gange afstanden til Månen |
| Merkur | 83 mio. km | Lidt over halvdelen af afstanden fra Jorden til Solen |
| Jupiter | 600 mio. km | Fire gange længere end Jorden–Solen-afstanden |
| Saturn | 1,2 mia. km | Ca. 8 gange Jorden–Solen-afstanden |
| Uranus | 2,6 mia. km | Godt 17 gange Jorden–Solen-afstanden |
| Neptun | 4,3 mia. km | Omtrent 30 gange Jorden–Solen-afstanden |
Tallene varierer i praksis, men tabellen giver en god fornemmelse af, hvor enorme afstandene i solsystemet er.
Hvor store er planeterne? Størrelsesforhold, alle kan forstå
Planeternes diameter spænder fra knap 5.000 km (Merkur) til omkring 143.000 km (Jupiter).
En praktisk måde at forstå størrelserne på:
- Hvis Jorden var på størrelse med en bordtennisbold
- Merkur ville være en lille glasperle
- Venus næsten samme størrelse som Jorden
- Mars omtrent som en lille kuglepenne-hætte
- Hvis Jupiter var på størrelse med en fodbold,
ville Jorden være mindre end en ært.
De fire gasgiganter (Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun) fylder langt det meste af solsystemets samlede planetmasse. Jupiter alene er mere end dobbelt så tung som alle de andre planeter tilsammen.
Hvem opdagede planeterne først? Sumerere, babylonere og grækere
De fem planeter, man kan se med det blotte øje – Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn – har været kendt siden oldtiden.
- Sumerere og babylonere (Mesopotamien) observerede og beskrev planeterne allerede i det 2. årtusind f.Kr. De førte detaljerede lister over himmellegemer og forbandt dem med guder.
- De gamle grækere overtog meget af denne viden, men udviklede en mere systematisk astronomi. De indførte ordet “planet”, som betyder “vandrende” på græsk, fordi planeterne bevæger sig i forhold til de “faste” stjerner.
Senere kom teleskopet og gjorde det muligt at opdage planeter, man ikke kan se med det blotte øje:
- Uranus blev opdaget af William Herschel i 1781
- Neptun blev opdaget matematisk og derefter observeret i 1846
- Pluto blev fundet i 1930, men omklassificeret til dværgplanet i 2006
Med andre ord: de første, der kendte til planeterne, var folkeslag i Mesopotamien, men grækerne satte navn og teori på, som vi stadig bruger i dag.
De 8 planeter i solsystemet – én for én
Merkur – den lille, hurtige
Merkur er den mindste og inderste planet.
- Diameter: ca. 4.879 km
- År: ca. 88 jorddage
- Overflade: kraterfyldt, ligner Månen
- Atmosfære: næsten ingen
Merkur ligger tæt på Solen og har derfor enorme temperaturforskelle: meget varmt på solsiden og ekstremt koldt på natsiden.
Venus – Jordens “onde tvilling”
Venus kaldes ofte Jordens søsterplanet, fordi den er næsten lige så stor som Jorden, men forholdene er helt anderledes.
- Diameter: ca. 12.100 km
- Atmosfære: tyk CO₂-atmosfære med svovlsyreskyer
- Temperatur: over 450 °C – varmest af alle planeter
- Rotation: roterer baglæns i forhold til de fleste andre planeter
Tænk Venus som en version af Jorden, hvor drivhuseffekten er løbet helt løbsk.
Jorden – vores hjem i solsystemet
Jorden er den eneste planet, vi med sikkerhed ved, rummer liv.
- Diameter: ca. 12.700 km
- Særligt: flydende vand på overfladen, iltrig atmosfære, tektoniske plader
- Måne: én stor måne, som påvirker tidevand og stabiliserer Jordens rotation
Jorden ligger i den såkaldte beboelige zone, hvor temperaturen gør flydende vand muligt.
Mars – den røde planet
Mars er mindre end Jorden og har en tynd atmosfære.
- Diameter: ca. 6.800 km
- Overflade: støvet, rødbrun, med vulkaner, dale og polarkapper af is
- Måner: to små måner, Phobos og Deimos
Mars er særlig interessant, fordi den har haft flydende vand tidligere og måske – engang – har huset mikroskopisk liv.
Jupiter – den kæmpestore gasgigant
Jupiter er den største planet i solsystemet.
- Diameter: ca. 143.000 km – mere end 11 gange Jordens
- Masse: over dobbelt så stor som alle andre planeter tilsammen
- Kendetegn: Den Store Røde Plet (en gigantisk storm), kraftigt magnetfelt
- Måner: over 90, bl.a. Io, Europa, Ganymedes og Callisto
Hvis Jupiter var en fodbold, ville Jorden være mindre end en ært – en god illustration af, hvor dominerende Jupiter er.
Saturn – planeten med ringene
Saturn er næsten lige så stor som Jupiter, men lidt mindre og meget let – den ville faktisk kunne flyde i vand, hvis man kunne finde et hav stort nok.
- Diameter: ca. 120.000 km
- Kendetegn: spektakulære ringsystemer af is og sten
- Måner: over 80, bl.a. Titan, som har en tyk atmosfære
Saturns ringe er måske det mest ikoniske syn i hele solsystemet.
Uranus – den skæve isgigant
Uranus er en isgigant med en meget usædvanlig hældning.
- Diameter: ca. 51.000 km
- Rotation: planeten “ligger ned” – rotationsaksen hælder over 90°
- Atmosfære: primært brint, helium og metan (der giver den blå farve)
På grund af hældningen kan dens poler pege næsten direkte mod Solen i lange perioder, hvilket giver ekstreme årstider.
Neptun – den fjerne, stormfulde planet
Neptun er den yderste af de otte planeter og også en isgigant.
- Diameter: ca. 49.500 km
- Afstand fra Solen: ca. 30 AU
- Kendetegn: ekstreme vinde og mørke storme i atmosfæren
Den gennemsnitlige afstand fra Jorden til Neptun er omkring 4,3–4,5 milliarder km – så langt, at selv lyset er over fire timer om at nå derud.
Hvad med Pluto og de andre dværgplaneter?
Pluto blev opdaget i 1930 og var længe regnet som den niende planet. I 2006 besluttede den Internationale Astronomiske Union (IAU), at en planet skal:
- Kredse om Solen
- Have stor nok masse til at være (næsten) rund
- Have “ryddet op” i sin bane for andre objekter
Pluto opfylder ikke punkt 3, fordi den deler sit område med mange andre objekter i Kuiperbæltet. Derfor er Pluto nu en dværgplanet.
FAQ om planeter i solsystemet
Hvor mange planeter er der i solsystemet?
Der er otte planeter: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Pluto regnes i dag som en dværgplanet og tælles derfor ikke med i de otte.
Hvorfor er Pluto ikke længere en planet?
Pluto blev i 2006 omklassificeret til dværgplanet, fordi den ikke har ryddet sin bane for andre objekter. Den deler området med mange små isede objekter i Kuiperbæltet.
Hvilken planet er tættest på Jorden?
Det afhænger af, hvor planeterne befinder sig i deres baner. Over tid viser beregninger, at Merkur faktisk i gennemsnit er den planet, der oftest er tættest på Jorden, selv om Venus nogle gange kommer nærmere i absolut afstand.
Hvilken planet ligner Jorden mest?
Venus ligner Jorden mest i størrelse og masse og kaldes ofte Jordens søsterplanet, men overfladeforholdene er ekstremt fjendtlige. Mars er på nogle måder mere jordlignende, fordi den har døde flodlejer, polarkapper og døgnlængde tæt på vores.
Hvilken planet er størst, og hvilken er mindst?
Størst: Jupiter – ca. 11 gange Jordens diameter og over 300 gange tungere
Mindst: Merkur – kun lidt større end Jordens Måne
Kan der være liv på andre planeter i solsystemet?
Der er ingen sikre tegn på liv andre steder i solsystemet, men forskere er særligt interesserede i:
Mars – fordi der har været flydende vand tidligere
Europa (måne omkring Jupiter) og Enceladus (måne omkring Saturn) – begge har sandsynligvis oceaner under en iskappe
Hvis der findes liv, forventer man, at det vil være mikroskopisk og meget enkelt.
Hvordan husker man rækkefølgen på planeterne?
På dansk kan man fx bruge en huskesætning som:
Mange Vilde Jordboere Mener Jupiter Skal Udelades Nu
(Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun – og en lille hentydning til Pluto, der “udelades nu”).