Glutenfri og vegansk pumpkin pie

Det er efterår og hvad er så mere lækkert end at nyde et stykke pumpkin pie :) 

Denne er både glutenfri, vegansk og uden raffineret sukker. 

Glæd dig den er så lækker! 

Opskriften lavede jeg i sin tid sammen med Maria fra Vanløse Blues, det er også hende der har taget de smukke billeder. 

OPSKRIFT PÅ GLUTENFRI PUMPKIN PIE

8 portioner. 

INGREDIENSER: 

BUND:

  • 80 g. mandler
  • 200 g. glutenfri havregryn
  • 4 spsk. kokosolie, smeltet + lidt til formen
  • 2 spsk. kokossukker
  • 1 1/2 -2 spsk vand
  • 1/2 tsk. kanel
  • 1/4 tsk. flagesalt

FYLD:

  • 1/2 hokkaido, i tern
  • 4 spsk. kikærtemel
  • 2 spsk. kokossirup
  • 2 tsk. Chai blend 
  • 1 tsk allehånde
  • 1 tsk xanthangum (det får cremen til at sætte sig)
  • 1/2 tsk kardemomme
  • Et nip salt

 

VEGANSK FLØDESKUM: 

  • 1 dåse kokosmælk (Vælg gerne en tyk kokosmælk, f.eks. den økologiske fra Coop) 
  • 1 tsk vaniljepulver.

Ellers er tricket til en succesfuld kokosskum er, at lade kokosmælken stå på køl natten over og at kokosmælk, skål og piskeris har samme temperatur. Stil skål og piskeris i køleskabet min. 30 min. inden du skal piske.

Pisk den fede del af kokosmælken til flødeskum. 

 

FREMGANGSMÅDE: 

Tænd ovnen på 175 grader.
Smør en 25 cm tærteform med lidt kokosolie og kom et tilpasset stykke rundt bagepapir i bunde af formen. Den kan godt undlades, men gør det nemmere at løsne tærten. Kom mandlerne i en foodprocessor og hak dem helt fint.

Tilsæt herefter alle de øvrige ingredienser til bunden og kør det til smuldret konsistensen, men så kan presses fast sammen imellem fingrene. Fordel dejen i formen og tryk den jævnt og grundigt ud i hele formen. Prik huller i bunden med en gaffel, det forhindre dejen i at bule op. 

Damp græskaren i en gryde med lidt vand i bunden til den er mør ca. 15 min.
Kom græskaren i en blender/foodprocessor sammen med alle de øvrige ingredienser og blend det til en jævn og cremet konsistens. 

Fordel fyldet på bunden og bag tærten i ca. 35-40 min. ved 175 grader. 

Lad tærten køle af inden du skærer i den.

Server tærten med kokosflødeskum.

NYD! 

Ældre indlæg
Nye indlæg
Luk

Popup

Use this popup to embed a mailing list sign up form. Alternatively use it as a simple call to action with a link to a product or a page.

Age verification

By clicking enter you are verifying that you are old enough to consume alcohol.

Søg

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er i øjeblikket tom
Se produkterne i shoppen her

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods