Efteråret er ved at komme snigende, om vi vil se det i øjnene eller ej ;)
Så hvad er bedre end at starte din weekend med vafler og hygge?
Disse smager super lækkert, mætter og er sunde.
Opskriften får du lige herunder.
OPSKRIFT PÅ GLUTENFRIE VAFLER MED BÆRCREME
2 portioner.
INGREDIENSER:
-
1 1/2 dl kikærtemel
- 1 dl quinoamel
- 2 dl vand
- 1 tsk. Chai blend eller Brain blend
- 1⁄2 tsk. kanel
- 1 nip salt
BÆRCREME:
- 300 g. blåbær
-
1 dl kokosmælk (den fede del i en dåse kokosmælk)
- 1 spsk. lecithin granulat (giver en cremet konsistens. Men kan udelades)
- 1 spsk. proteinpulver (kan udelades)
FREMGANGMÅDE:
Rør alle ingredienser til vaffeldejen sammen. Tænd vaffeljernet og lad det blive varmt. Kom halvdelen af dejen i vaffeljernet når lampen lyser grønt.
Luk låget i og bag vaflen til lampen igen lyser grøn. Gentag med resten af dejen.
Kom alle ingredienser til bærcremen i en blender. Blend cremen helt jævn og cremet.
Server vaflerne med bærcremen og de valgte toppings
Nyd!
Du kan bruge Brain blend i mange retter og også nyde den som en golden latte >