De her barer er så lækre at du bliver nødt til at lave dem i dag! De er også glutenfrie og veganske. Du får opskriften her.
Opskrift på glutenfri barer med chokolade og peanut
9 stk.
INGREDIENSER:
- 4 modne bananer
- 2,5 dl glutenfri havregryn
- 1,5 dl havremel
- 1 dl peanutbutter
- 1⁄2 dl kakaonibs
-
3 spsk. Purple blend
- 2 spsk. kokossukker
- 1 tsk. æblecidereddike
- 1 tsk. bagepulver
- 1 nip salt
FREMGANGSMÅDE:
Tænd ovnen på 175 grader og kom bagepapir i en 20x20 cm bageform.
Kom banan, kokossukker og æblecidereddike i en blender og blend det til en jævn og cremet konsistens.
Tilsæt alle de øvrige ingredienser, undtaget kakaonibs og blend igen til alt er jævnt fordelt. Rør kakaonibsene i dejen. Kom dejen i formen, sæt den i ovnen og bag i 20 min.
Lad dem køle helt af inden du tager den ud af formen. Smør evt. med peanutbutter og skær den i 9 barer.
Opbevar barerne i en lukket beholder i køleskabet, her holder de sig min. 5-7 dage.
TIP: Barerne er også frysegnede.